May I have the pleasure and pleasure of providing the

personal information device mobile Kr积

Sensortet med

fьvilns摂 osfædle osfædle osfædle osfædle osfædle

og

Jeg skal sige lidt om de tre punkter her, nemlig om sprognævn i norden og om dansk sprognævn.

jeg skal sige lidt om språk i Danmark og dansk andre steder, og also skal sige lidt om holdinger til språk i Danmark.

Det er nemlig ikke helt ligesom de andre steder, i Norden og i Skandinavien.

Vi har i Norden tradition for at have politisk ledede sprognævn,

som er forskellige former for språinst 살�istutter,

hvor man holder øje med det lokale språg.

I Norden er der som i ved 5 lande.

Vi har åtte språnævn og det skyldes, at der er langt flere språg i Norden end fem.

indeholder en oversigt over, hvad der er udgivet af språlige litteratur seneste år.

Altså der er simpelthen et afsnit bag i hvert eneste tidsskrift, hvor man kan se,

hvad der er udgivet om dansk, om svensk, om finsk osv.

Og det er blandt andet netop med henblik på skandinaviske og nordiske lektorer

udenfor Danmark, at denne liste laves. Så kan I der holde øje med,

hvad der er udgivet seneste rum.

Vi har lidt forskellige opgaver, og det er der historiske grund til.

F.eks. er sprogssituationen i Finland jo meget forskellig fra den i Danmark,

og derfor er det oplagt, at det er forskellige opgaver, vi har.

Der er også forskellige ideologiske grunde til at der er forskellige.

For eksempl ude af holdningen til sproglige variation i Norge

er meget forskellig fra den i Danmark.

Som I ved, er der meget stor accept af sproglige variation in Norge.

Det finder men ikke helt så meget i Danmark,

og det har dl quote meget at sige for det arbejde vi laver.

men også stitiske ungdomsbræjde, som vi laver.

Nu gå jeg videre til at sige noget mere specifikt om dansk språgnævn.

Dansk språgnævn er et informationsinstitus og en forskningsinstitution.

Det, at det er en forskningsinstitution, er ikke noget, som er fælles for alle språgnævn i Norden,

men dansk språgnævn har altså egen forskning.

I paradragget 1 står i western-grundighedet, at dansk i significa et�ning,

der hedder tunning, et Europa for alle Arcticter.

Vi har en sprognevns trollslog, og i den starter i paradrag 1,

at dansk sprognevn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling,

give råd og optystninger om det danske sprog,

og att vi skal fastlægge den danske retsskrivning.

I sit arbejde skal nævnet tage hensyn til språlets funktion,

– som bæger af tradition og kulturel kontinuitet,

– og som en spejl af samtidens kultur- og samfundsforhold.

Den formulering her er en af hovedårsagerne til,

– at vores ministerium er Kulturministeriet, –

– ikke fx Forskningsministeriet eller Uddannelsesministeriet.

Vi skal altså arbejde på videnskemaet grundlag, og det gør vi ved at vi konsulterer eksisterendes påre Extraer og det er ret indlysende at det er grammatikkerunkuverret, 같은데 håndbøger i sprogbrug og det er vidensk simplesmente artikler

Vi bruger også datasamlinger, og vi har adgang til nogle meget store skriftspålige datasamlinger,

og vi har også nogle adgang til datasamlinger med talspråk.

Men der skal vi hen på en anden adresse.

Vi har lov til at søge i talespålige korpuser, men det er ikke nogen, vi selv har etableret.